I dag tog jeg en retsmæglingssag under armen og cyklede til en adresse på Amager, hvor sagens parter bor dør om dør. Rent juridisk handlede sagen om tålegrænsen for bevoksning i skellet, skyggedannelse og privatliv. Men reelt handlede det måske mere om kommunikation eller mangel på samme. Måske handlede det også om det almentmenneskelige ønske om at blive lyttet til, blive hørt og forstået og have indflydelse på eget liv.

For nogle uger siden mødtes vi i rettens mæglingslokaler og fik identificeret den fælles opgave: "Hvordan kan vi få en god løsning omkring hegnet mellem vores grunde, så der bliver fred og ro igen?"

Vi fandt ud af, at det videre arbejde ikke kunne løses bag skrivebordet, så jeg tilbød at fortsætte retsmæglingen på adressen istedet.

Så sådan blev det i dag, hvilket viser retsmæglingens centrering omkring parternes ønsker og behov.

Parterne, deres advokater og jeg gik frem og tilbage mellem de to ejendomme og fik en hands-on fornemmelse af, hvad der var på spil for begge parter og hvad der kunne være en god løsning. Der blev lyttet og talt.

Med fælles hjælp og tommestok, endte de med at indgå en aftale til bilæggelse af tvisten. Den blev underskrevet på stedet via penneo, så sådan sluttede den retssag, og jeg kunne cykle glad hjem igen.

Måske falder der nu ro på - og hvem ved, om deres døtre begynder at lege sammen igen denne sommer.

God sommer fra retsmægleren!