Mediation: Løsning af tvister og konflikter uden retssag

YDELSER

Professionel Konfliktløsning

med 70-80% chance for forlig 

Mediation

Med fokus på erhvervslivets forhold tilbyder jeg mediation i konflikter og tvister mellem virksomheder og i sager, der relaterer sig til erhvervslivet. Jeg er udpeget som mediator af bla. Voldgiftsinstituttet, Mediations- instituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg (VBA), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Foreningen af Speciallæger (FAS) og varetager tillige mediationer på ad hoc basis ved private henvendelser. I 80% af disse mediationer bilægger parterne konflikten ved indgåelse af en frivillig aftale. 

Retsmægling

Min ekspertise omfatter retsmægling, hvor jeg siden 2008 har været særligt antaget af Domstolsstyrelsen som retsmægler. Jeg er knyttet til såvel Københavns Byret, Østre Landsret og Sø- & Handelsretten, som udpeger mig som retsmægler i retssagerne for disse instanser. Jeg hjælper parterne til at finde en aftale eller et forlig til afslutning af retssagen, hvilket sker i mere end 2/3 af sagerne. 

Videndeling

Jeg underviser og træner andre professionelle i mediation og retsmægling, herunder Certificering i Mediation. Jeg har siden 2018 været med til at uddanne dommere i retsmægling og har opnået højeste evalueringer som underviser. Jeg varetager også efteruddannelse og avancerede kurser for mediatorer. Herudover er jeg knyttet til Københavns Universitet som ekstern lektor på kursusfaget og masteruddannelsen i konfliktmægling.

BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER

Fra advokat og dommer til anerkendt mediator

Jeg har medieret og retsmæglet i mere end 400 sager siden jeg i 1996 første gang fik øjnene op for avanceret konflikthåndtering gennem mediation og konfliktmægling. I disse sager har jeg håndteret mere end 2.000 konfliktende personer og virksomheder og har opnået en stor forståelse og indsigt i effektiv og værdiskabende konflikthåndtering. Jeg er nu en af de mest erfarne og anerkendte mediatorer i Danmark.

 

Konflikter er et livsvilkår og det centrale er, om de bliver håndteret klogt og konstruktivt. I mine mange år som advokat, landsdommer (kst) og voldgiftsdommer har jeg set, hvordan sager ofte eskalerer, trækkes igennem lange og dyre retssagsprocesser og ender i utilfredsstillende resultater for de involverede parter. 

 

Mediation og konfliktmægling bygger på en forståelse af, at løsninger kan opnås hurtigere og billigere gennem en struktureret mæglingsproces (den refleksive mæglingsmode). Og i langt de fleste tilfælde ender det med et bedre resultat end hvad der kunne været opnået ved dom eller kendelse.

 

Jeg er uddannet i mediation fra University of British Columbia (1996) og University of New South Wales (1999) og har suppleret med en række kurser og efteruddannelser.

 

Se mere om min uddannelsesmæssige baggrund indenfor mediation her:  

 

Interview

Min tilgang til mediation

Mediationsinstituttet har interviewet mig om min tilgang til mediation. Disse interview kan ses her:

VIDENDELING

Ekstern lektor, underviser og forfatter

Ud over at praktisere som mediator, sætter jeg stor pris på at dygtiggøre mig fagligt og dele min viden gennem undervisning, kurser, foredrag og artikelskrivning. 


Jeg står for cerficering af mediatorer og uddanner retsmæglere og jeg er knyttet til Københavns Universitet som ekstern lektor på kursusfaget og masteruddannelsen i konfliktmægling.


Se listen over mine aktiviteter på området:

ANDERKENDELSER

Akkrediteringer og hæder

Benjamin Lundström modtog den 5. maj 2021 hæderslegatet fra Sagførernes Legat (administreret af Advokatsamfundet og bestyret af generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, advokat Kasper Mortensen og advokat Birgitte Skjødt) efter fundatsens § 5, stk. 1, der lyder:


“Hædersgaver, der uden ansøgning tildeles københavnske advokater som en anerkendelse af modtagerens fortjenester på specielle områder eller i almindelighed."


Prisen blev tildelt Benjamin for sin

“dedikerede indsats som mediator og retsmægler”

UDTALELSER

Udtalelser fra deltagere

Rasmus H. Wandall

Ph.D, advokater, mediator og retsmægler

"Benjamin er et fyrtårn blandt mediatorer. Og med god grund. Med sin professionelle, vindende og personlige stil skaber han trygge rammer for mediationen, faciliterer processen med netop den venlighed og rolige fremdrift, som er mulig. Han har en yderst empatisk tilstedeværelse i forhold til parternes behov og udvikling gennem mødet. Det er alt sammen forhold, som kan aflæses direkte i de involveredes transformation fra modparter i en konflikt til parter i en fælles løsning”

Peter Dianati

Advokat og mediator

"Jeg havde fornøjelsen af at opleve Benjamin Lundström i rollen som retsmægler i en kompliceret tvist vedrørende forsikringsaftaler med flere parter. Benjamin formåede at skabe en behagelig atmosfære samtidig med, at han med ”Columbo”-agtig finesse lykkedes at åbne op for problemstillinger og forrykke fastlåste positioner. Sagen blev løst ikke mindst takket være Benjamins indsats, og oplevelsen var, at alle parter gik derfra lettede over sagens afslutning og løsning."

Birgitte Fæster

Mediator, jur. chef, Byggeskadefonden

“Jeg er mediator og fik lov at deltage som observatør i en sag, hvor Benjamin Lundström fungerede som retsmægler. Det er tankevækkende, hvordan 3 års ressourcekrævende konflikt i løbet af en dag kan vendes til, at parterne begynder at tænke i konstruktive løsninger. Benjamin guidede parterne gennem en proces, hvor der blev etableret tillid til at lytte til hinandens oplevelse af konflikten og flyttet fokus fra ’hvordan får jeg ret’ til ’hvordan kan vi komme godt videre’. Retsmæglingen viste, hvordan en kyndig mediation kan hjælpe parterne med at afdække de reelle problemer og finde løsninger, der ikke kunne være kommet frem under en retssag.”

Tomas O. Berg 

Bestyrelsesformand

“I en sag mellem to erhvervsdrivende havde jeg, i min egenskab af bestyrelsesformand for den ene part, glæden af at opleve Benjamin Lundström som mediator. Fra start havde begge parter nok den opfattelse, at kontraktmæssig foreskrevet mediation blot var et nødvendigt første skridt til en voldgiftssag. Det gik modsat; parterne nåede til et forlig, som indeholdt elementer, der ikke kunne være kommet i spil under en voldgiftssag eller retssag. Fortjenesten er Benjamins; imponerende empati, hurtig forståelse for sagens kerne, begge parter følte, at de fik taletid, og at mediatoren arbejdede på at få den anden part til at forstå synspunkterne uden at miste sin objektivitet og integritet. Benjamin opfatter hurtigt vibrationerne i rummet og er hurtig til at gribe ind, hvis tonen bliver lidt skinger. Uden hjælp fra en sådan kompetent, professionel mediator med kendskab til erhvervslivets forhold og evnen til at få parterne til at se nye muligheder, var vi aldrig kommet i mål.”

Flemming Fage Sørensen

Specialkonsulent, Centralforeningen for Stampersonel

"Jeg havde fornøjelsen af at opleve Benjamin Lundström i rollen som retsmægler i en kompliceret tvist vedrørende forsikringsaftaler med flere parter. Benjamin formåede at skabe en behagelig atmosfære samtidig med, at han med ”Columbo”-agtig finesse lykkedes at åbne op for problemstillinger og forrykke fastlåste positioner. Sagen blev løst ikke mindst takket være Benjamins indsats, og oplevelsen var, at alle parter gik derfra lettede over sagens afslutning og løsning."

Pernille Bigaard

Advokat og mediator

“Benjamin Lundström optrådte som en meget kompetent og tillidsvækkende mediator, der i løbet af kort tid fik de mødende til at føle sig i gode hænder. Problemstillingerne blev ridset op, og det var tydeligt, at parterne der fik forståelse for også modpartens synspunkt. Denne professionelle håndtering, som ikke var styrende, var efter min opfattelse årsagen til, at retsmæglingen sluttede succesfuldt.”

Suzanne E. Estrup

Mediator

“Benjamin Lundström fungerede som meget professionel mediator i en sag, som umiddelbart virkede meget fastlåst for begge involverede parter. Benjamin Lundström styrede processen på en yderst behagelig og kompetent facon, hvor parterne rimelig hurtigt selv fandt en forligsløsning, bl.a. fordi Benjamin Lundström forstod at få parterne til at føle sig godt tilpas i processen lige fra start og i øvrigt forstod på de rette tidspunkter at lade parterne gå hver for sig, uden at dette var forkert i processen. Fantastisk at opleve den svære stemning i begyndelsen udmønte sig til et godt resultat for begge parter til sidst, takket været en professionel mediator.”

Mette Stimpel Stenled

Tryg Forsikring

"Benjamin Lundström evnede som retsmægler at skabe et fortroligt rum for alle involverede ved både at udvise den fornødne professionalisme og empati. Parterne følte sig i kompetente hænder og var trygge ved processen, både i relation til at bearbejde uoverensstemmelserne fra fortiden, og – da tid var – til at blive ledt ind på en konstruktiv og realistisk dialog om fremtiden.”

Martin Lavesen

Advokat, formand for advokatrådet

”Som partsadvokat har jeg haft fornøjelsen af at opleve advokat Benjamin Lundström som en kompetent og professionel mediator, som evner at facilitere mediationsprocessen med en god fornemmelse for, hvornår det er rigtigt at samle og skille konfliktens parter. Konkret evnede han med godt humør og overskud at styre processen uden at sagens parter på nogen måde følte, at han overtog styringen. Hvor andre måske havde givet op, holdt han fast, således at tvisten blev løst gennem parternes egne forslag. Dagen startede med harske ord, men sluttede med et kram. Efter mediationen sagde min klient, at mediation havde været en rigtig god oplevelse, og at dette nok primært skyldtes den dygtige mediator. Dette kan jeg bekræfte”.

Hans Dreyer

Advokat, Codan Forsikring

”Jeg oplevede Benjamin Lundström som en kompetent mediator, der formåede at samle komplekse fakta til sammenlignelige problemstillinger, hvormed mediationen blev en succes."

Bente Tærsbøl

Lektor og studievejleder, Vejen Business College, Master i Konfliktmægling 

“Jeg deltog som observatør på en retsmægling med Benjamin Lundström som retsmægler. Før mødets begyndelse var Benjamin opmærksom på rummets fremtoning. Han havde fokus på at skabe en behagelig atmosfære. Indledningsvist var det svært for parterne at få sat ord på problemet, men Benjamin udviste i den situation stor empati og gav parterne den nødvendige tid. Uden at være styrende og med et kompetent overblik følger Benjamin mæglingsprocessens faser. Med vedholdenhed og respekt for problemstillingen får han parterne til at tale sammen. Den gode tone bevares også der, hvor der var optakt til en mindre rolig dialog. Parterne blev enige om et samarbejde, hvilket i høj grad må tilskrives Benjamins indsats, fordi han med integritet og dygtig spørgeteknik formåede at få parterne til at se løsninger. For undertegnede var det en stor inspiration at følge Benjamin som mediator.”

Gitte Lind Lyngskjold

Souschef, Arbejdsgiverpolitisk Center, Master i konfliktmægling

"At være til retsmægling med Benjamin Lundström var som at opleve en levende lærebog i refleksiv mægling. Få mæglere opnår det, men det gør Benjamin – han er virkelig en artistisk praktiker. Under retsmæglingen kunne jeg sidde og tænke på henvisninger til professor Vibekes Vindeløvs lærebog i stort set alt, hvad han gjorde. Benjamin bør lave læringsvideoer. Jeg er rigtig glad for, at jeg måtte være med som observatør.

Måske ville Vibeke Vindeløv kunne synes, at han skubbede processen lidt for meget et enkelt sted eller to, men det synes jeg ikke – parterne trængte i den grad til det. Benjamin tog på intet tidspunkt ejerskab til konflikten, og alle havde gavn af, at processen kom videre.“

UNDERVISER

Tilfredshedsundersøgelser

Retsmægleruddannelsen

Retsmægleruddannelsen

"Helt fantastisk godt hele vejen igennem. Særligt Benjamin og Lin var inspirerende og med gode eksempler, gode øvelser giver god læring."

Dommerkursist, 2024


"Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var på et kursus, der har været
så givende."

Dommerkursist, 2024

Certificering i mediation


"Vi har f.eks. aldrig haft en NPS før på 100%. Så virkelig flotte resultater hele vejen rundt!"

Anders Chr. Larsen, JUC


"Alt var godt. Underviserne var fremragende undervisere. Meget dygtige fagligt og samtidig super behagelige undervisere, der skabte et fantastisk trygt rum til læring."

Deltager, 2023


HVORFOR ARBEJDE MED MIG

Professionel Konfliktløsning

Effektivt Resultater

akhdlakj aldj alksjd

Erfaren Mediator

jalksdjalksdj

jalsdjkl kkalsdjlasjdk 

ajlkdjalskjdla

KONTAKT OS

Kontakt mig direkte for hjælp

unsplash